I Marts måned skiftede jeg adresse og fik nyt atelier. Efter flere års vidunderligt ophold i Stamkunsten Skt. Pederstræde måtte jeg flytte pga. en kær vens dødsfald. Det var både tragisk og smertefuldt at miste
min gode venninde Marianne som var både initiativtager og ejer af stedet. Ære være hendes minde.
Vi var to billedkunstnere fra stamkunsten der fandt sammen om at flytte til det nye sted i Rådhusstræde. Her har
vi etableret os i et charmerende gammelt byggeri som også huser andre kunstnere. Vi har ikke så meget plads som tidligere, men stedet har atmosfære og skal naturligvis nok give inspiration til mange gode værker fremover. Billeder
fra det nye atelier kan ses her og andre steder på hjemmesiden.
Lars.